I 2022 tilbyder Mikkeltours atter en tur til Letland, både til Riga og til det vestlige Letland, Kurzeme.

 

GRUPPE REJSE med fly: Varighed 7 dage

 

Pris: 6495

Mandag den 6.6.
Afrejse fra Kastrup. Kl. 07.00
Mødetid kl. 05.00. Ankomst Riga 9.20 lokal tid. Fra lufthavnen i Riga kører vi vest på til Talsi by. Her bliver vi indkvarteret på Talsi Hotel, som ligger centralt i byen. Efter indkvartering og frokost skal vi på en byvandring med en fortælling om byens udvikling og seværdigheder. Fælles aftensmad i byen. 

Tirsdag den 7.6.
Lejre kommune har i mange år haft venskabssamarbejde med Talsi Kommune. Det benytter vi os naturligvis af, så vi tager på besøg i dens omegn, nærmere betegnet til byen Pastende, som ligger i den tidligere selvstændige kommune Gibuli. Vi møder lokale folk, bl.a. i kulturhuset samt på skolen. Frokosten indtager vi i kulturhuset.
Om eftermiddagen tager vi på en lille rundtur i området.
Aftensmaden indtager vi på en kro i nærheden af Talsi.

Onsdag den 8.6.
Nu skal vi på en længere rundtur i Kurzeme. Vi kører til den moderne olieby, Ventspils, som er olieudskibningshavn i Letland. Byen bærer præg af, at aktiviteten har tilført byen mange økonomiske ressourcer. Der er tid til egne observationer, inden vi kører videre mod Kolka, som er Vestletlands nordligste punkt. Her nyder vi den medbragte frokost. Derfra går turen videre til Mersrags, som også er en del af Talsi kommune. En by, hvor fiskeri har haft stor betydning.
Om aftenen kører vi til en nedlagt vandmølle, som i dag er restaurant og hotel. Udensdzirnavas. Her skal vi spise og der er samtidig mulighed for en dukkert i deres indendørs svømmebassin.

Torsdag den 9.6.
Vi forlader vores hotel i Talsi og begynder vores rejse mod Riga. Men først skal vi besøge en anden kommune, Tukums. Vi tager på en lille rundtur til dens spændende seværdigheder, og vi møder bl.a. politikere og kulturpersoner.
Efter frokost kører vi til Riga, hvor vi indlogeres på hotel Latvia, centralt i Riga. Om aftenen tager vi til en dejlig restaurant i udkanten af Riga. Vi kører med sporvogn til restaurant Lido Krasta.

Fredag den 10.6. 
Med dansktalende guide, skal vi på en gå-tur i byen. Vi skal se nogle af de spændende seværdigheder og høre interessante historier om Riga. Eftermiddag og aften til fri disposition.

Lørdag den 11.6.
Efter mange dage med mange programpunkter er denne dag til egen disposition. Måske i de store haller, gåtur i de skønne parker, museumsbesøg eller…
Vi hjælper naturligvis gerne med råd og vejledning. Fællesspisning om aftenen.

Søndag den 12.6.
Vi forlader vores hotel senest kl. 11.00. Der er tid til et sidste besøg i byens forretninger eller skønne pladser.
Vi skal forlade Riga. Afgang fra hotellet kl. ca. 13.30. Hjemme igen ca. 16.50 i Kastrup. 
 

Pris: 6495 kr.
Inkluderer: hotel med morgenmad både i Talsi og i Riga. 
Tillæg for eneværelse 970 kr.
Desuden er inkluderet: Flyrejse tur/retur. Bustransport iflg. programmet.
Guidede ture som nævnt i programmet og dansk rejseleder.  
4 x frokost og 4 x aftensmad.

Tilmelding inden den 15.2.2022
til Mikkeltours