Et dejligt tilbud til grupper.

 

 

 

GRUPPEREJSE: Med bus.

Pris: ?

Dato: Efter aftale

Dag 1:
Afrejse fra  Hvalsø Station, Tølløsevej, eller et andet opsamlingssted.
Afrejse kl. 09.00.
Efter en tur hen over Fyn og en frokostpause ved Lillebælt kører vi til Blåvand, til Tirpitz museet.  Oplev de spektakulære rammer for en attraktion under sandet i det fredede klitlandskab ved Blåvand.
Vi  kan opleve dramatiske historier gemt i klitterne. I en medrivende udstilling tager DEN SKJULTE VESTKYST os med på en 20.000 års tidsrejse.

Med en audioguide i hånden og i øret, oplever vi det spændende museum, som fortæller historie om livet i Vestjylland og om 2. verdenskrig.  

Efter museumsbesøget kører vi til Esbjerg, hvor vi indkvarteres på hotel Ansgar.  Her spiser vi aftensmad og har mulighed for at gå en lille tur i byen.

Dag 2:
Med lokal guide skal vi opleve Fanø.
Fra Esbjerg sejler vi til Nordby på Fanø, hvor vi møder vores guide. Vi kører mod Sønderho, og på vej dertil fortæller guiden om Fanø, naturen, kulturen, befolkningen, (Fanniker, Sønderhoninger, Hverkner m.fl.) og turismen samt det vi ser og oplever undervejs.

Vi besøger Sønderho Kirke, en salskirke fra 1782, og som er den kirke i Danmark, der har flest kirkeskibe. Derefter bliver der tid til en lille gåtur i Sønderho, sammen med guiden eller på egen hånd. Vi kommer forbi de små butikker: Ravsmeden, Silken, De tre Søstre, 2 souvenirbutikker samt Uldsnedkeren.
I frokostpausen nyder vi vores medbragte sandwich.
Om eftermiddagen kører vi tilbage til Nordby og sejler tilbage til Esbjerg.


Dag 3:
Vi tager fra Esbjerg til Vester Vedsted, hvor vi stiger ombord på Mandøbussen, som vi kører med til Mandø.
Dagens program.
10.00 Afgang fra Vester Vedsted v. Vadehavscentret.
10.40 Ankomst Mandø
11.00 Guidet fortællingstur
12.00 Guidet fortællingstur slutter
12.15 Spisning på Restaurant Vadehavet Mandø
14.00 Afgang fra Mandø
14.40 Ankomst til Vester Vedsted v. Vadehavscentret.

Derefter begynder hjemturen, hvor vi holder pause undervejs.
Forventet hjemkomst kl. ca. 18.30-19.00.


I prisen er inkluderet: Hotel i dobbeltværelse med morgenmad, 3 x frokost (2 x sandwich og 1 x 2-retters menu), 2 x aftensmad på hotellet, entreer og guidede ture.
Hotel: Hotel Ansgar i Esbjerg.
Tillæg for eneværelse: 650 kr.