Med fly til Dublin og derfra videre med bus rundt i det grønne Irland.

GRUPPEREJSE: Varighed – 8 dage

Pris: Fra 10.750 kr.

Mandag 3.6.

Vi rejser med SAS fra København kl. 10.30 og ankommer til Dublin kl. 11.45, hvor vores bus venter på os. Efter en frokostpause, indleder vi vores besøg med en guidet tur i bussen og ender til sidst ved vores dejlige hotel ved floden Liffey’s bred.
Om aftenen har vi fælles spisning på vores hotel.

Tirsdag 4.6.

En tur til fods i Dublins gader, hvor vi bl.a. besøger  St. Patrick Cathedral og Trinity College med Book of Kells.  Frokosten indtager vi i Temple Bar området på en af de dejlige pubber der, Oldmill restaurant. Eftermiddag og aften til fri disposition.

Onsdag  5.6.

Vi forlader Dublin og kører mod vest. Ved shannonflodens bred venter en turistbåd på os. Vi skal ud på en lille sejltur fra klostret Clonmacnoise til Athlone, hvor vi holder frokostpause. Derefter går turen videre mod Galway, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel midt i byen, der hvor musikken og pubberne sætter deres præg på bylivet.
Om aftenen spiser vi fælles middag på hotellet.

Torsdag  6.6.

Vi skal på naturoplevelser. Vi kører til Clifden, en af de dejlige byer på vestkysten, nationalparken Connemare og videre til klostret Kylemore Abbey, hvor vi holder frokostpause. Derefter retur til Galway, hvor der bliver tid til at nyde resten af eftermiddagen og aftenen. Om aftenen er der mulighed for at spise på en af de mange dejlige pubber eller restauranter i byen.

Desuden er det den ugentlige spilleaften, hvor musikere samles på restauranter forskellige steder i byen og spiller dejlig irsk folkemusik. Der kan være op til15 deltagere.

Fredag 7.6.

Vi forlader vores hotel og kører sydpå. Atter en dag, hvor skal opleve Irlands dejlige natur. Langs med Atlanterhavskysten, med flere stop undervejs, kører vi til Cliffs of Moher. Dagens sidste besøg er Bunratty Castle Garden og Folk Park. En borg plus et "frilandsmuseum".

Sidst på dagen når vi vores hotel, som ligger meget tæt på Ring of Kerry. På hotellet er der mulighed for personlig pleje som f.eks. fitness, svømning mv.
Spisning på hotellet om aftenen.

Lørdag 8.6.

Endnu en dag med dejlig natur, når vi skal på tur rundt på Ring of Kerry. Vi stopper op i flere af de små byer, og vi stopper op flere steder for at nyde den fantastiske natur. Vi kører igennem Killarney Nationalpark og videre til tørvemuseet og restauranten the Red Fox, men inden besøger vi Brendan Ferris, som præsenterer et spændende fårehundeshow, hvor han viser, hvordan han træner sine fårehunde, og hvad de kan. På Red Fox vil vi også nyde frokosten.

Desuden stopper vi også op i nogle af de andre byer på ring of Kerry, bl.a. Glenbeigh, Waterville og Sneem.
Om aftenen nyder vi i fællesskab hotellets menu.
Byen Kenmare ligger kun 3-5 minutters gang fra hotellet, så der er mulighed for en lille aftentur der.

Søndag 9.6.

Nu er det atter tid til at tage mod nord, mod Dublin. Men undervejs vil vi besøge Blarney Castle. Derefter lander vi atter i Dublin på vores dejlige hotel i centrum. Om aftenen venter der en af de dejlige traditionelle oplevelser i Dublin: Celtic nights på Arlington hotel. Menu og underholdning.

Mandag 10.6.

Dagen, hvor vi skal forlade hotellet og køre mod lufthavnen. Afgang fra hotellet kl. 9.30. Vi er hjemme i København kl. ca. 15.40.

Pris: 10725 kr.

Inkluderet i prisen:

Fly til/fra København, Bus rundt i Irland, hotel i delt dobbeltværelse, irsk morgenmad, 5 x aftensmad, 3 x frokost, sejlads på Shannonfloden, guidede ture, entreer til Trinity College, Kylemore Abbey, Sheepdogdemonstration, Cliffs of Moher,  Bunratty Castle, Blarney Castle, Celtic Nights.

Tillæg for eneværelse: 2200 kr.

Tilmelding:  Mikkeltours.
erik.mikkelsen@mikkeltours.dk

NB! Husk din mailadresse ved tilmelding. Depositum 1000 kr. betales ved tilmelding, faktura udsendes. Restbeløb 1.3.2019

Hotel i Dublin, 2 første nætter og sidste nat. https://www.arlington.ie/

Hotel i Galway, 2 nætter. www.imperialhotelgalway.ie

Hotel I Kenmare ved Ring of Kerry, 2 nætter. www.kenmarebayhotel.com