Mikkeltours arrangerer igen i år tur til København. Denne gang med bl.a. DR-byen som mål.
I samarbejde med Ældresagen Bramsnæs arrangerer vi:
En-dags tur til København med besøg i DR-byen.
Dagens program:
Afgang fra Østergård aktivitetscenter kl. 08.30
Kl. 10-11.45: BESØG I DR-BYEN.
Er du nysgerrig på at få et større indblik i Danmarks største mediehus DR? Du har nu mulighed for at komme på en spændende rundvisning på denne arbejdsplads og opleve den interessante hverdag bag det indhold, der interesserer netop dig.
Bag de programmer og studieværter, du kender, arbejder et hold af mennesker i mange forskellige funktioner med at få produktionerne udviklet, produceret og sendt ud til dig uanset, hvilken måde du foretrækker at se, lytte eller bruge programmerne på. Der sker derfor mange forskellige interessante ting i det store hus, som husets rundvisere gerne vil tage dig med rundt og vise.
Og som noget nyt er der egen frokost: På Refshaleøen, hvor vi besøger Reffen Streetfood. Her bliver der lejlighed til at vælge frokost mellem mange forskellige tilbud, både nationale og internationale. Der er masser af boder.
Sejltur på kanalerne: Vi slutter dagen af med en kanalrundfart, hvor vi får det sidste nye indtryk af København set fra søsiden.
Pris: 675 kr. for ovennævnte – uden frokost.
Tilmelding: erik.mikkelsen@mikkeltours.dk
Tlf. 51300694

