Med fly til Dublin og derfra videre med bus rundt i det grønne Irland.

GRUPPEREJSE: Varighed – 8 dage

Pris: senere

Dag1:

Vi rejser med SAS fra København kl. 10.30.
I Dublins lufthavn venter bussen på os. Efter en frokostpause, indleder vi besøget i Dublin med en guidet tur i bussen og ender til sidst ved vores hotel Arlington ved floden Liffey’s bred. Arlington er et traditionsrigt hotel som ligger meget centralt i byen.
Fælles middag på hotellet.

Dag 2: Sejltur  på Liffey og guidet gåtur om formiddagen
 
Vi begynder dagen med en sejltur på floden Liffey og får på denne måde et førstehåndsindtryk af Dublin samt en fortælling om byen og dens historie.
Derefter fortsætter vi til fods igennem det centrale Dublin, både nord og syd for floden Liffey.  Vi kommer forbi Molley Malone, Trinity College, Bank of Ireland, Dublin Castle og Town Hall og til sidst på vores tur slutter vi på restaurant Old Mill i Temple Bar området. Her vil vi nyde frokosten.

Eftermiddag og aften til fri disposition. Måske et besøg på Whiskymuseum, Guiness Storehouse, Epic Museum, The little museum, en bustur (hop on, hop off) eller… Der er mange muligheder.
Dag 3:

Vi forlader Dublin og kører mod vest. Ved shannonflodens bred ved klosterruinen Clonmacnoise venter en turistbåd-vikingeskib på os. Vi skal ud på en lille sejltur på Shannonfloden fra klostret til byen Athlone, hvor vi holder frokostpause.

Derefter går turen videre i bus mod Galway. Her bliver vi indkvarteret i byens centrum på Imperial Hotel.  Det er her, hvor musikken og pubberne sætter deres præg på bylivet.
Fælles middag på hotellet.

Dag 4:

Naturoplevelser i nationalparken Connemare, som vi kører igennem. Vi kører til Clifden, en af de dejlige byer på vestkysten. Derfra  videre til klostret Kylemore Abbey, hvor vi også holder frokostpause.

Her tilbyder vi en guidet rundvisning på klosteret. Hvis man ikke ønsker rundvisningen, kan man aflægge et besøg i parken i stedet for.
Derefter kører vi tilbage til Galway, hvor resten af dagen er til jeres egen disposition.
Om aftenen er der mulighed for at spise på en af de mange hyggelige pubber eller restauranter i byen.

Hver torsdag aften mødes mange musikanter rundt omkring i byen på restauranter, hvor de sammen spiller dejlig folkemusik. Det sker også på vores hotel.

Dag 5:

Vi forlader vores hotel og kører sydpå. Vi skal opleve Irlands grønne og skønne natur. Vi kører langs med Atlanterhavskysten (Wild Atlantic Way), med flere stop undervejs, bl.a. ved Burren, det 350 mio. år gamle koralrev, som rummer så meget forskellig natur. Videre til Cliffs of Moher, hvor vi har tid til at nyde Atlanterhavets brus og de stejle klipper.
Ikke så langt derfra indtager vi dagens frokost.

Herefter kører vi videre sydpå langs den naturskønne Atlanterhavskyst, indtil vi endnu en gang kommer til Shannonfloden, som vi skal sejle over.
Sidst på dagen når vi vores 2 dejlige hoteller i Killorglin, som ligger ved Ring of Kerry.
Fælles middag på hotellet.

Dag 6:
 
Så er det tid til en rundtur på Ring of Kerry.
Vi indleder turen med et besøg på the Red Fox, en restaurant, hvor vi kan nyde formiddagskaffen. Det kan være Irish Coffee.  Men stedet rummer også et meget fint lille tørve- og frilandsmuseum .
Derefter fortsætter vi vores tur til Sheepdogdemonstration, hvor en erfaren fåreavler, Brendan Ferris, præsenterer sine får og fårehunde i et flot show.  Efter showet er der tid til at gøre en lille handel, idet der på stedet er en lille butik, som handler med uldvarer, musik og andre tilbud til turister.
Turen går videre til Waterville, hvor vi vil spise frokost. I byen står en statue af Charles Chaplin, som ofte var gæst i byen.
I den næste by, Sneem, er det en tidligere præsident,  Charles de Gaulle, som mindes med en mindsten på torvet.

Sidste del af turen går gennem Killarney Nationalpark, med fotostop undervejs.
Fælles middag på hotellet.

Dag 7:

Vi slutter vores rundtur i Irland og kører mod nord, mod Dublin. Undervejs vil vi besøge Blarney Castle, en interessant borg med en god historie og en meget flot park. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage hotel Arlington, hvor vi om aftenen skal opleve irsk folkemusik og dans:

Celtic nightsl. Spisning og underholdning med irsk folkemusik og riverdance.

Dag 8:

Dagen, hvor vi skal forlade hotellet og køre mod lufthavnen. Afgang fra hotellet kl. 9.30. Vi er hjemme i København kl. ca. 15.45.

 

Om vores hoteller:
Hotel i Dublin, 2 første nætter og sidste nat.
https://www.arlington.ie/
Hotel i Galway, 2 nætter
www.imperialhotelgalway.ie
Hoteller i Killorglin ved Ring of Kerry, 2 nætter
https://www.kingstonstownhouse.com / http://www.bianconi.ie      ´

Pris: senere

Inkluderet i prisen:

Fly til/fra København, Bus rundt i Irland, hotel i delt dobbeltværelse, irsk morgenmad, 5 x aftensmad, 3 x frokost, sejlads på Liffey floden i Dublin og Shannonfloden, guidede ture, Kylemore Abbey, Sheepdogdemonstration, Cliffs of Moher,  Blarney Castle, Celtic Nights.

Tillæg for eneværelse.

Tilmelding:  Mikkeltours.
erik.mikkelsen@mikkeltours.dk

NB! Husk din mailadresse ved tilmelding. Depositum 1000 kr. betales ved tilmelding.